Lovliggørelse af sommerhus
En sommerhusejer havde overtaget sit hus med en udestue, der var inddraget til beboelse. I forbindelse med salget havde ejeren ikke været opmærksom på, at udestuen ikke var registreret på BBR.
Vi trådte til, og da vi var ude til opmåling og scanning, konstaterede vi, at der samlet set også var overdækninger og udhuse på mere end 50 m², der heller ikke var registreret. Dem tog vi med i samme ombæring (uden at det kostede ekstra).
Da der kun må bygges maks. 12 meter i skel i længden, forhandlede vi med kommunen os frem til, at det ene skur blev flyttet til et andet sted på grunden.
Ejeren fik efter kort tid godkendt alle bygninger.
Lovliggørelse af landbrugsejendom
Vi hjælper gerne borgere med at søge om tilladelse, før eventuelt byggeri sættes i gang. Det var også tilfældet her.
En ejer, af en tidligere landbrugsejendom, kontaktede os for at søge anvendelsesændring fra stald til beboelse.
Vi scannede og opmålte hele ejendommen og hjalp derudover ejeren med at designe indretningen.
Tegningerne blev indsendt med ansøgning til kommunen, der godkendte byggeriet. Sagsbehandlingen blev klaret på tre måneder, og ejeren er nu i gang med at omdanne til bolig.
Lovliggørelse af sommerhus
En køber af et sommerhus vidste ikke, at der var opført en tilbygning til huset uden tilladelse. Vi hjalp med at søge lovliggørelse, så ejeren kunne få lovliggjort tilbygningen. Ved samme lejlighed søgte vi om opførelse af en ny udestue, og vi hjalp ydermere med at få lovliggjort og registreret de sekundære bygninger på grunden.
Lovliggørelse af opdeling
Ejeren af en bygning havde lavet en flot renovering af førstesalen og inddelt den i to lejligheder, hvor der før kun var én. Vi opmålte, tegnede og ansøgte om opdeling for ejeren, så begge lejligheder kunne blive lovliggjort.
Lovliggørelse af udestue
En boligejer, med hænderne skruet godt på, havde selv opført en udestue i tilknytning til sit hus for tyve år siden. Da han skulle sætte huset til salg, gjorde ejendomsmægleren opmærksom på, at udestuen ikke var lovlig opført. Vi scannede og tegnede udestuen og fik sagen godkendt som hastesag, fordi der forelå en underskrevet købsaftale. Den hurtige sagsbehandling var i dette tilfælde ekstra vigtig, da købsaftalen var betinget af, at udestuen var lovlig.
Lovliggørelse af lager og ansøgning om beboelse
Her havde ejeren opført et lager uden tilladelse og ønskede samtidig at søge om ændring af anvendelse fra udhus til beboelse. Vi tegnede, ansøgte og fik sagen gik gnidningsfrit igennem hos kommunen.
Lovliggørelse af beboelse i tagetage
Flot renovering af førstesalen, hvor der ikke på forhånd var søgt om tilladelse til udnyttet tagetage. Vi tegnede, og fik sagen igennem hos kommunen.









































